Om Maria

Mit navn er Maria.  

Jeg er skaberen af RO&gro, og du finder mig både i klinikken og i livsstilshoppen.
     
Jeg tror på, at en krop i balance er den bedste forudsætning for at gro og udvikle sig- uanset alder.
Jeg brænder for, at forene sundhed og skønhed i én og samme behandling.
Mine behandlinger vil derfor altid indeholde både sundhed- og skønhedsfremmende aspekter. 
          
Hos RO&gro tilbydes ro og healing til din krops energisystem.
Der arbejdes hos RO&gro ikke med symptombehandling, men med at finde roden til din ubalance, og genskabe din krops balance.
Behandlingerne tager blandt andet udgangspunkt i Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), herunder teorien om de 5 elementer samt organuret. Hertil inddrager jeg min uddannelse i vestlig anatomi og fysiologi samt sygdomslære. 
Mine behandlinger udføres i rolige rammer, hvor RO, nærvær og stilhed er i fokus. Jeg tilbyder mine klienter en stille stund, hvor du som klient er i centrum.  
        
Mine kompetencer:
Jeg er uddannet RAB godkendt zoneterapeut hos DIFZ.
Tidligere er jeg sundhedsfagligt uddannet samt uddannet socialrådgiver, hvor jeg har flere års erfaring på handicap- og specialområdet. Tidligere er jeg også uddannet i skønhedsbranchen, og nærer en stor interesse for slow aging og naturlig hudpleje.
Senest har jeg gennemgået uddannelse i:
Gua Sha lifting
Kosmetisk akupunktur
øre akupunktur & NADA
Hot stone massage 
Bindevævsmassage & cupping.
Ydermere er jeg uddannet Tryk & Glad babymassage instruktør, samt i Kranio sakral terapi, akupressur og under uddannelse til hudterapeut.
             
Hvert menneske er unikt, hvorfor hver behandling sammensættes ud fra et helhedsorienteret perspektiv, således din krop tilbydes de bedste forudsætninger for at genopbygge sin balance.
Jeg bestræber mig løbende på, at vedligeholde og udvikle mine kompetencer som behandler, således du altid kan opnå den bedst mulige behandling hos RO&gro.

Jeg glæder mig til at tage imod dig i klinikken.
Kærligst Maria
                
Maria fra RO&gro
RAB godkendt behandler